Velkommen til Helpline
Kontaktoplysninger og åbningstider
Se hvornår Helpline holder åbent og hvordan du kan komme i kontakt med en rådgiver
Hvad kan Helpline hjælpe med?
Her kan du læse mere om, hvad du kan søge hjælp, råd og vejledning omkring.
Helpline søger frivillige
Er det noget for dig?
Hvad er Helpline?
Helpline er Sjældne Diagnosers gratis og fortrolige rådgivningstilbud til patienter og pårørende berørt af sjælden sygdom. I Helpline har vi tid til at lytte og tid til at svare. Vores rådgivere har viden og kompetencer på hver deres område og udgør tilsammen et tværfagligt team.
Tilfredshedundersøgelse
Fra mandag d. 17. august til 15. oktober gennemføres en tilfredshedsundersøgelse i Helpline. Alle der kontakter rådgivningen bliver inviteret til at besvare et kort spørgeskema efter rådgivningens afslutning. Alle besvarelser er frivillige og anoyme.
Åbningstider
Mandag: 10-14
Tirsdag: 12-18
Torsdag: 10-14
Telefonnummer
Du kan ringe til Helpline på 33 14 00 10, tast 1.

Helpline fylder 10 år
Den 24. oktober markerer vi, at Sjældne Diagnosers Helpline fylder 10 år. Det gør vi med en fællesskabsdag for mennesker med sjældne diagnoser og pårørende.
Hvordan hjælper Helpline?
Basis for Helpline er de behov, sjældne borgere har og de værdier, Sjældne Diagnoser hviler på: respekt, accept og forståelse. Du kan læse mere om, hvordan Helpline arbejder her.

Mød rådgiverne
Rådgiverteamet består af kompetente kræfter, som har bred viden om sjældne-området. Du kan læse lidt om rådgiverne her.

Tilfredsheds-undersøgelse
Fra august til oktober måned hvert år gennemfører Helpline en tilfredshedsundersøgelse. Alle, der kontakter Helpline i denne periode, tilbydes deltagelse - læs dem her
Tilbud i Helpline

Brug for en bisidder?
Sjældne-bisidderne er et gratis tilbud til patienter og pårørende berørt af sjælden sygdom. Alle vores bisiddere har gennemgået bisidder-uddannelse og har erfaring med sjældne sygdomme og handicap.

Brug for en navigator?
Sjældne-navigatorer er et tilbud til voksne og forældre til børn med sjældne sygdomme, som oplever, at de har svært ved at håndtere livet med en sjælden diagnose.
Hvad kan Helpline hjælpe med?
Hvad kan Helpline hjælpe med?
- Lede efter andre med samme diagnose og skabe kontakt
- Finde information om sygdommen og erfaringer med at leve med den
- Hjælpe med at finde rundt i ”systemerne”, f.eks. indenfor sundhedsvæsenet og det sociale system
- Gennem samtale støtte op, når der skal skabes orden i kaos og når der er brug for overblik
- Hjælpe med at finde handlemuligheder ud fra princippet om ”hjælp til selvhjælp”
Hvad kan Helpline ikke hjælpe med?
- Stille diagnoser – men vi kan hjælpe med at klargøre dine spørgsmål til lægen
- Bevillige ydelser eller hjælpemidler – men vi kan hjælpe med at finde de myndigheder, der kan
- Behandle konkrete sager i forhold til kommunen eller regionen – men vi kan ruste dig bedst muligt til dit samarbejde med de offentlige instanser.
Hvem er Helplines målgruppe?
Helpline er Sjældne Diagnosers gratis og fortrolige rådgivningstilbud til patienter og pårørende berørt af sjælden sygdom. Så har du selv en sjælden sygdom eller er du forælder eller anden pårørende til én, der har, er du velkommen til at kontakte os. Også fag- og myndighedspersoner kontakter Helpline og vi hjælper i det omfang, vi kan.
NB! Vær opmærksom på, at Helplines rådgivning aldrig kan stå i stedet for rådgivning hos egen læge, speciallæge, socialrådgiver og andre fagpersoner.
Helpline rapporter og registrering
Én gang årligt udarbejdes årsrapport for Helpline, hvor du kan læse mere om udviklingen i Helpline. Du kan finde årsrapporterne og andre rapporter her.
Vi behandler de oplysninger, du giver os, i fortrolighed og i overensstemmelse med den gældende lovgivning for persondata. Læs Sjældne Diagnosers persondatapolitik her. Læs mere om registrering af henvendelser her.
Ønsker du at klage over Helpline?
Hvis du ønsker at klage over den rådgivning, som du har modtaget i Helpline - så læs mere her
Læs mere om Helpline

Informationspjece om Helpline
Her kan du læse lidt mere om Helpline. Du er velkommen til at dele pjecen med andre, som kunne havde gavn af at kende til Helpline.

"Findes der andre med samme sygdom?"
Kontakt til andre er ofte et emne blandt dem, der henvender sig til Helpline. Her kan du læse lidt om, hvordan rådgiverne hjælper med at undersøge, om der findes andre med samme sygdom.

Nydiagnosticeret: Helpline gav os et ekstra skub til at bede om hjælp
Det kan være rart at tale med nogen, som kender til sjældne sygdomme og handicap. Her kan du læse lidt om, hvordan Helpline hjalp en familie videre.

Sjældne-netværket
Rådgiverne i Helpline taler ofte med patienter og pårørende, som gerne vil i kontakt med andre, som har samme sjældne sygdom. På grund af sygdommenes sjældenhed, findes der ofte ikke en forening og der kan Sjældne-netværket være relevant.
Sjældne-netværket er et tilbud til både voksne patiener og deres pårørende samt til forældre til børn med sjældne sygdomme og handicap, hvor der ikke findes en sjældne-forening. Gennem Sjældne-netværket formidler vi kontakt mellem medlemmer med samme diagnose. Så selvom der er meget få med samme sjældne sygdom i Danmark, er der mulighed for, at I kan finde hinanden gennem Sjældne-netværket.
Læs mere om Sjældne-netværket eller kontakt Helpline, hvis du vil høre mere.
Helpline er stærkt forankret i den nationale indsats på sjældneområdet
Helpline åbnede 3. oktober 2016 på basis af en donation fra TrygFonden på 3 mio.kr. i perioden 2016 – 2020, og har derudover siden 2017 fået midler fra satspuljen og empowerment-midler fra Sundhedsministeriet. Hertil kommer enkelte mindre donationer fra private fonde og legater til aktiviteter.
Helpline indgår som en central del af de nationale faglige indsatser. Tilbuddet omtales både i Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med sjældne sygdomme fra 2025 og i Social- og Boligstyrelsens forløbsbeskrivelse på området også fra 2025.
Helpline er udmøntning af en anbefaling i den Nationale Strategi for Sjældne Sygdomme, som Sundhedsstyrelsen udsendte i 2014 med en opdatering af anbefalinger mv. i 2018. Strategien blev evalueret i 2022/2023 og Helpline opnåede den højest mulige vurdering på alle tre elementer: implementering, virkning og relevans. Læs mere om den Nationale Strategi for Sjældne Sygdomme her.
